I flere uger har der været uro i bestyrelsen i DSV.

Nu kaster hidtil ukendte dokumenter nyt lys over processen, hvor bestyrelsesformand Thomas Plenborg er blevet beskyldt for at bryde aftaler og træffe beslutninger uden om bestyrelsen i en af Danmarks absolut største virksomheder.

Berlingske har set en række bestyrelsesreferater, der på den ene side viser, at det var en enstemmig bestyrelse, som til sidst endte med at fyre den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen.

Men på den anden side løfter dokumenterne også sløret for en usædvanlig hård kritik af formanden i en undersøgelse, som revisionshuset Deloitte efterfølgende udarbejdede til bestyrelsen.

»Der var en utilstrækkelig proces og governance (god selskabsledelse, red.), da DSV for nylig skiftede administrerende direktør,« skriver Deloitte i en evaluering, som fremgår af et referat til bestyrelsen.

Den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret i oktober 2023 efter 15 år, hvor han havde stået bag en stribe succesfulde opkøb. Afskedigelsen skabte stor forvirring, og aktiemarkedet kvitterede med et stort kursfald, efter at nyheden kom ud.

Netop spørgsmålet om, hvor informeret bestyrelsen var op til fyringen, har derfor fyldt meget i flere medier i den seneste tid, herunder Finans, Børsen og Berlingske.

Det har været diskuteret, fordi det er en helt central opgave for bestyrelser at udpege den rette topchef. Derfor er det vigtigt, at afskedigelsen af en topchef involverer alle i en bestyrelse.

Processen har ført til, at tre af Danmarks mest velansete erhvervspersonligheder – Niels Smedegaard, Malou Aamund og Helle Østergaard Kristiansen – kommer til at forlade DSVs bestyrelse ved den kommende generalforsamling i marts.

Bestyrelsesformand Thomas Plenborg, der er professor på Copenhagen Business School (CBS), vil fortsat ikke lade sig interviewe om sagen, men DSV har efter flere ugers tavshed valgt at svare på nogle af Berlingske spørgsmål, mens andre endnu er ubesvarede.

Fortrolig rapport kritiserer formanden

Blandt de nye oplysninger er en fortrolig rapport, som Deloitte udarbejdede, efter at bestyrelsen blev kastet ud i kaos. Der var opstået stor uro, efter flere medlemmer følte sig holdt udenfor, da Jens Bjørn Andersen blev afskediget.

Deloittes rapport er særlig interessant, fordi det er en tredjeparts vurdering af forløbet, og fordi den er skrevet på et oplyst grundlag. Revisionshuset har nemlig haft adgang til en stribe fortrolige oplysninger fra bestyrelsen.

Konsulenthuset Deloitte skulle egentlig have foretaget en treårlig gennemgang af bestyrelsesarbejdet i DSV. Det skulle være sket i sommeren 2024, men uroen gjorde, at den nu blev rykket frem.

Konklusionen fra Deloitte kom i foråret 2024. Traditionelt bliver den slags holdt i en diplomatisk tone.

Men Deloitte, der havde haft adgang til referaterne fra hele forløbet, rettede alligevel en usædvanlig kritik mod Thomas Plenborg.

Revisionshuset pegede på, at hele bestyrelsen ikke havde været tilstrækkeligt informeret. Samtidig fremhævede Deloitte, at de forskellige underudvalg – blandt andet nomineringsudvalget – burde have været langt mere involverede i processen.

»Der manglede involvering fra nomineringsudvalget og fra den samlede bestyrelse,« lyder det fra Deloitte.

Der kom også en opfordring til at finde afløsere for både formand Thomas Plenborg og næstformand Jørgen Møller.

»Da formand og næstformand går på pension inden for de kommende år, er der behov for konkret at bekræfte planerne for, hvem der skal tage over,« skriver Deloitte.

Forelagt oplysningerne undrer Troels Lilja, professor i selskabsret ved Syddansk Universitet, sig over processen.

»Det er et usædvanligt forløb i så stor en virksomhed som DSV. Det, vi har set her, minder meget lidt om det, som vi normalt oplever i store børsnoterede virksomheder, og mere som det, vi nogle gange ser udspille sig i mindre fondsejede selskaber,« siger Troels Lijla.

DSV: Processen kunne have været bedre

DSV understreger, at Deloitte-rapporten ikke viste nogen overtrædelser af gældende regler. Virksomheden oplyser nu, at bestyrelsen har lært af evalueringen.

»Bestyrelsesevalueringen viste, at processen omkring succession kunne have været bedre, hvilket bestyrelsen har drøftet og lært af,« skriver DSV i en mail.

DSV tilføjer, at de er kede af, at Deloitte-rapporten er nået ud til offentligheden.

»Vi er ærgerlige over, at der bliver lækket fortrolige oplysninger fra bestyrelseslokalet,« skriver DSV.

For at forstå den store uro, som har udspillet sig i DSV den seneste tid, skal man tilbage til sommeren 2023, hvor de første indledende samtaler begyndte i bestyrelsen om Jens Bjørn Andersens fremtid som topchef. På det tidspunkt var debatten endnu på et uformelt plan, lyder det fra kilder.

Men det ændrede sig 4. oktober 2023.

Her modtog bestyrelsesmedlemmerne en e-mail, hvor de først blev informeret om, at de ville få oplysninger, som ville gøre dem til insidere.

Det sker forholdsvis sjældent og betyder, at de ville få viden, som kunne være kursfølsomt, og som derfor skulle behandles særligt fortroligt. Den viden handlede om et »muligt skifte på ceo-posten«, fremgår det af et referat fra bestyrelsen, der er dateret 4. oktober 2023.

Beslutningen var langt fra truffet, og i første omgang var planen at vurdere den mest oplagte kandidat, nemlig viceadministrerende direktør Jens Lund, der i årevis havde kørt et tæt parløb med Jens Bjørn Andersen.

Bestyrelsen rejser til New York

Seks dage senere – 10. oktober – rejste bestyrelsen til møde i New York. Møderne var sandsynligvis henlagt til udlandet for at begrænse risikoen for, at kursfølsomme oplysninger slap ud.

Formålet var her at teste, om Jens Lund – der senere kom til at afløse Jens Bjørn Andersen – ville være en egnet kandidat til at overtage posten som topchef.

De to har været gennem adskillige vellykkede virksomhedsovertagelser, og parret har stået bag en voldsom vækst i DSV, der har udviklet sig til en af dansk erhvervslivs mest succesfulde virksomheder.

Jens Bjørn og Jens Lund havde sammen skabt store værdier til aktionærerne, og Jens Lund blev i omverdenen regnet som den klart mest oplagte kandidat.

Bestyrelsen konkluderede derfor ikke overraskende, at Jens Lund var egnet til at lede virksomheden, der er Danmarks tredjestørste efter Mærsk og Novo Nordisk. Der var dog nogle punkter, han skulle forbedre, og det drejede sig blandt andet om hans kommunikative evner, fremgår det af referatet.

Alligevel kom noget i New York bag på en gruppe bestyrelsesmedlemmer. For på et tidspunkt fik nogle af dem indtryk af, at formand Thomas Plenborg allerede havde afskediget Jens Bjørn Andersen.

Det skulle angiveligt have forværret stemningen i bestyrelsen, fordi der ikke på daværende tidspunkt havde været en afstemning om afskedigelsen af topchefen.

DSV afviser

I dag afviser DSV over for Berlingske, at Jens Bjørn Andersen blev fyret, uden at hele bestyrelsen var informeret.

»En samlet bestyrelse var orienteret om ceo-skiftet,« skriver DSV i en e-mail til Berlingske.

Det udsagn bekræfter andre af de bestyrelsesreferater, som Berlingske har haft mulighed for at se.

I et referat fra et bestyrelsesmøde i Danmark 17. oktober 2023 fremgår det, at beslutningen er enstemmig. Det er dagen før, skiftet bliver kendt i offentligheden. For 18. oktober 2023 sender DSV en meddelelse til fondsbørsen.

»En samlet bestyrelse deltog af to omgange i interview med Jens H. Lund. Processen førte til, at en samlet bestyrelse udpegede Jens H. Lund som ny ceo. Der var hverken mindretalsudtalelse eller dissens,« hedder det fra DSV i en e-mail til Berlingske.

På aktiemarkedet blev nyheden om den populære Jens Bjørn Andersens afsked ikke modtaget godt. I de efterfølgende uger faldt DSV-aktien med mere end 20 procent, eller hvad der svarer til, at investorerne gjorde virksomheden næsten 60 milliarder kroner mindre værd.

Dårlig stemning

Og internt i DSV-bestyrelsen var stemningen dårlig.

Særligt tre bestyrelsesmedlemmer har været utilfredse med forløbet, selvom de til sidst endte med at stemme for afskeden med Jens Bjørn Andersen.

Det drejede sig om Malou Aamund, der har haft flere topposter i Google, IBM og Microsoft, Niels Smedegaard, der er mangeårig topchef i DFDS, og Helle Østergaard Kristiansen, der er administrerende direktør i energihandleren Danske Commodities.

Hvorfor, de vælger at stemme for, er uklart. Men det kan hænge sammen med den anden begivenhed, som udspillede sig sideløbende i DSV.

Virksomheden var nemlig i gang med at købe den store tyske transportkoncern DB Schenker for mere end 100 milliarder kroner. Det var en virksomhed, som var på vej til at blive overtaget af den tyske stat. Den handel ville gøre DSV næsten dobbelt så stor.

Der var derfor behov for ro og ikke en bestyrelse, som var uenige, om en topchef skulle skiftes ud.

Alle i bestyrelsen endte med at stemme for. Bestyrelsesformand Thomas Plenborg forsøgte at genskabe roen ved at acceptere, at et eksternt bureau foretog en evaluering af forløbet.

Headhuntere skal finde afløser

Deloittes evaluering førte ifølge Berlingskes oplysninger til, at bestyrelsen herefter aftalte at finde kandidater, som kunne tage over efter formand Thomas Plenborg og næstformand Jørgen Møller. Til den opgave blev det internationale headhunterbureau Heidrick & Struggles hyret, og bureauet præsenterede tre kandidater.

Netop det blev af den utilfredse del af bestyrelsen set, som om en uformel aftale var indgået. Nu skulle der sættes en slutdato på Thomas Plenborgs tid som formand, mod at det mudrede forløb ved Jens Bjørns afskedigelse blev glemt.

Striden virkede til at være begravet.

Men alt det ændrede sig i december 2024, hvor der blev afholdt et højdramatisk bestyrelsesmøde i DSV.

Som tidligere omtalt i Berlingske meddelte Thomas Plenborg pludselig, at han ikke agtede at gå af. I stedet havde han fået et flertal til at smide Malou Aamund og Niels Smedegaard ud af bestyrelsen.

Det var Plenborg lykkedes med sammen med næstformand Jørgen Møller. Derudover skulle to andre medlemmer, schweiziske Beat Walti og Tarek Sultan Al-Essa fra Kuwait, have accepteret beslutningen. De to repræsenterer i bestyrelsen nogle af de virksomheder, som DSV tidligere havde købt, og hvor hovedparten af betalingen var faldet i aktier.

Efterfølgende trak Helle Østergaard Kristiansen sig fra bestyrelsen.

I dag afviser DSV, at der er en sammenhæng mellem afskedigelsen af Jens Bjørn Andersen, og at Thomas Plenborg skulle gå af. Eller sagt på en anden måde: Der blev ikke indgået aftale om, at formanden skulle gå af.

»Der er ingen kobling mellem beslutningen om ceo-skiftet og successionsplanen for formandskabet,« lyder det i dag fra virksomheden.

Berlingske har spurgt DSV, hvorfor der blev hyret et headhunterbureau i perioden efter. Det har DSV ikke ønsket at svare på. Her lyder det blot, at de to begivenheder ingen sammenhæng har.

Blev efter storopkøb

Men årsagen til, at Thomas Plenborg skulle blive, vil virksomheden gerne svare på. Det handler om det store opkøb i Tyskland.

For godt nok kom DB Schenker til salg allerede i december 2022, men det var først i oktober 2024, at DSV blev endeligt udpeget til at købe virksomheden.

Derfor var det nødvendigt, at Thomas Plenborg, der har været med til flere andre store opkøb, blev i DSV.

»Som beskrevet i vores årsrapport for 2024 er successionsplanen for formands- og næstformandsposten sat på pause i lyset af opkøbet og den forestående integration af Schenker,« hedder det i en skriftligt citat fra DSV.

Men flere peger på, at det netop ikke var aftalen, at Thomas Plenborg skulle gå på generalforsamlingen i 2025, men først i 2026 eller 2027, når integrationen var faldet på plads.

Købet af DB Schenker var til gengæld grunden til, at Malou Aamund og Niels Smedegaard skulle ud af bestyrelsen, har Plenborg tidligere oplyst. Selvom de to ellers har arbejdet i virksomheder med store aktiviteter uden for Danmark, var forklaringen, at der var behov for kandidater med internationale erfaringer og kompetencer, lod han forstå.

International erfaring

Senere er det kommet frem, at deres afløsere bliver Sabine Bendiek, der blandt andet sidder i bestyrelsen for den tyske industrikoncern Schaeffler, og svensk-iranske Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, finansdirektør i COWI. Ingen af dem har tilnærmelsesvis samme internationale erfaring som Smedegaard og Aamund.

DSV, der blev stiftet i 1976 af en række selvstændige lastbilchauffører, kommer i de næste år til at kæmpe med Mærsk og Novo Nordisk om at blive Danmarks største virksomhed.

Mærsk omsatte for godt 400 milliarder kroner i 2024, og DSV nærmer sig det tal, når DB Schenker bliver integreret. Men det kan meget vel være, at Novo Nordisk overhaler dem begge på grund af den høje vækst i fedmemedicin.

Udskiftningen i DSVs bestyrelse kommer til at finde sted på den kommende generalforsamling 17. marts.

Malou Aamund og Niels Smedegaard ønsker ikke at kommentere denne artikel og henviser i stedet til bestyrelsesformand Thomas Plenborg. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Helle Østergaard Kristiansen.

Deloitte ønsker heller ikke at kommentere oplysningerne.

Store dele af det danske samfund – og af Europa – ville ikke fungere, hvis en håndfuld amerikanske giganter gik ned, trak sig ... eller fik ordre om at trække sig.

Afgørende og ekstremt markante dele af den danske og europæiske digitale infrastruktur er nemlig lagt i hænderne på fem amerikanske mastodonter. Omfanget er vokset betydeligt gennem de seneste fem år.

Og selv om der faktisk findes europæiske alternativer, vil det give store udfordringer at vriste sig fri af amerikanske hænder.

I 2019 sad de fem store amerikanske udbydere af »cloud computing« - altså internetbaserede tjenester som lagerplads og computerkræfter drevet fra centrale, kraftfulde datacentre - på 81 procent af al den it-infrastruktur som servere, lagerplads og netværksressourcer, som virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner lejede sig ind på i Danmark.

Det drejer sig om Amazon Web Services, Microsoft, Google, IBM og Oracle.

I første halvår af 2024 var de fems samlede markedsandel i Danmark vokset til 87 procent, viser tal fra det globale analysefirma IDC, der følger teknologimarkedet tæt.

Samme mønster gælder for Europa. Her voksede de fems markedsandel fra 74 procent i 2019 til 80 procent i første halvår af 2024.

Frygt for det næste træk

Med Donald Trump som USAs præsident foruroliger det stadig flere i Europa, som frygter, hvad Trumps næste træk kan blive – herunder, om han kunne finde på at trække selve stikket.

Ukraine blev forleden truet med, at USA slukker for Elon Musks Starlink-satellitsystem, som det ukrainske militær bruger, hvis ikke USA får rettigheder til de værdifulde vigtige mineraler i Ukraines undergrund. 

Tidligere er amerikanske virksomheder blevet bedt om at lukke i Rusland, og selv om det skete i lyset af krigen i Ukraine, er en ordre en ordre. De er i betydeligt omfang kommet i form af præsidentielle dekreter fra Donald Trump, siden han 20. januar igen satte sig i præsidentstolen.

Derfor er der voksende fokus på, hvordan man slipper ud af kløerne på de amerikanske teknologigiganter, der nærmest dannede parade med deres topchefer, da Donald Trump blev indsat.

Det gælder alt fra e-mailprogrammer over Office- og kontorpakker med tekstbehandling og regneark til internetbrowsere, Apple-telefoner, mobilbetaling fra Apple og Google og Tesla-biler med omfattende softwarestyring – og hele infrastrukturen, som meget af det bygger på.

EU betragter slet ikke USA som et datasikkert land, eftersom beskyttelsen af personlige data mod blandt andet efterretningstjenesters snagen er alt for dårlig.

EU har en af verdens skrappeste lovgivninger til beskyttelse af privatlivets fred og har jævnligt fat i nakken på giganterne.

Europæiske udbydere bliver slet ikke overvejet

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde 28. januar sin store plan for genopvækning af Europa, »A Competitiveness Compass for the EU«. 

I den står, at »Kommissionen vil foreslå indførelsen af en europæisk præference i offentlige indkøb for strategiske sektorer og teknologier«. 

Der er tale om et betydeligt beløb, der bruges her. Det udgør »omkring 14 procent af EUs bruttonationalprodukt«.

En af de analytikere, der har størst indsigt i det enorme europæiske og danske marked, er IDCs Carla Arend. Hun har i mange år analyseret markedet med base i København.

»Indtil nu har europæiske virksomheder ikke taget skridtet. Man skal skelne mellem den politiske debat, som er blevet meget tydelig, og hvad folk bruger deres penge på – og det gør de på amerikanske udbydere. De overvejer ofte slet ikke europæiske udbydere, som de finder for små og uden tilstrækkeligt med medarbejdere,« forklarer hun.

Derfor lander kontrakterne hos de fem store.

»Der er altid spørgsmålet om konkurrencedygtighed, ligesom man skal have de teknologier, der kræves. Men ofte er europæiske spillere billigere end de amerikanske, og de kan levere måske 80 procent af den funktionalitet, som de amerikanske kan, så man kan komme ret langt. Derfor burde de oftere tages med i evalueringerne, men når jeg taler med virksomhederne, så evaluerer de to af de store – ikke engang tre. Og meget sjældent eller aldrig evaluerer de europæiske spillere,« siger Carla Arend.

Man låser sig inde i flere år

Der er faktisk en kæmpe underskov – et helt økosystem – af europæiske leverandører, og mange af dem er ganske store.

18 af de uafhængige udbydere er gået sammen i alliancen Dynamo.cloud, hvor de prøver at skabe et fælles, europæisk alternativ – en slags pakkeløsning, hvor man selv kan bestemme indholdet af pakken, og hvor udbyderne sikrer, at alt fungerer sammen på tværs, og at det er let at kunne flytte data og tjenester.

»Microsoft, Amazon m.fl. har mange flere tjenester, flere ressourcer og dermed en hurtigere udvikling, hvilket gør det sværere for Europa at bryde igennem. Men med Trump er det politiske scenarie blevet mere uforudsigeligt, hvilket har givet lidt medvind til, at Europa beholder sit »selvstyre« over sin digitale færden. Men selvom stemningen hurtigt kan skifte, tager handling lang tid. Har man først valgt en cloudplatform, skifter man ikke bare,« forklarer Carla Arend.

Mange laver et- eller treårige kontrakter, hvor man forpligter sig til at investere en bestemt sum.

»Det bliver billigere, hvis man laver lange kontrakter, men det er næsten som at købe hardware – man låser sig inde i et-tre år og kan ikke bare skifte,« siger IDC-analytikeren.

Særligt hvis man anvender mere avancerede tjenester, er skiftet til en anden udbyder vanskeligt. Det er det også, hvis man bruger mange forskellige tjenester. Endelig har medarbejderne opbygget kompetencer i den teknologi, som den valgte udbyder tilbyder.

»Det kræver nogen tid at lære en ny platform at kende. Og hvis man vil bruge en europæisk cloududbyder, er der ikke så mange, der har kompetencen med dem. Det gør det svært at skifte, og det er et ofte overset problem,« siger Carla Arend.

Her er de europæiske konkurrenter

Blandt de store europæiske konkurrenter til Amazon, Microsoft, Google, IBM og Oracle findes franske OVHCloud, italienske Aruba Cloud, tyske Ionos, ligeledes tyske StackIT (som er supermarkedskæden Lidls it-selskab) og finske UpCloud.

»I Østeuropa er kinesiske leverandører meget populære. De kan levere det samme som Amazon, bare billigere. Derfor vinder de meget frem dér, hvorimod ingen i Vesteuropa vil røre dem med en ildtang – medmindre man har forretning i Kina,« siger Carla Arend.

EU-Kommissionen har stort fokus på, at vores data udgør den store værdi.

»Den store bekymring er, hvorfor vores data ikke ligger på europæisk kontrollerede servere. Derfor vil EU-Kommissionen skabe datarum, så flere europæiske virksomheder lægger data i Europa, hvor de stadig har kontrol over dem, og der er regler for, hvordan data bruges – en slags markedsplads for data,« forklarer IDC-analytikeren.

Hun forventer også, at Europa kommer til at læne sig meget mere op ad opensourcesoftware og åbne standarder, sådan som Kommissionen i mange år har presset på for. Dermed undgår man at blive låst inde af teknologi, som gør det umuligt at skifte til andre udbydere, hvilket giver større uafhængighed.

De store amerikanske udbydere har set skriften på væggen og bygger nu europæiske datacentre – alene eller i samarbejde med europæiske virksomheder – for at kunne garantere, at data forbliver i Europa og dermed under den skrappe europæiske lovgivning.

To gange er aftaler mellem USA og EU om muligheden for at overføre europæiske data til servere i USA – en aftale, som tusinder af virksomheder er afhængige af – blevet grundskudt af EU-Domstolen, fordi dataene ikke er sikret nok i USA.

Og Carla Arend forventer, at der »helt sikkert« kommer en tredje aftale. 

Det er den østrigske aktivist Max Schrems, der har kæmpet sagerne til tops for at forhindre, at hans egne og andres persondata ender i USA.

»Det bliver nemmere for ham at vinde med den nuværende amerikanske regering,« vurderer Carla Arend.

Hun håber nu, at »europæiske cloududbydere får bedre fat og tages i betragtning«, og mener, at EU kan agere med stor vægt.

»EU forsøger at regulere dette marked. Det er EUs store styrke, at vi kan lave regulering, som bliver kopieret ude i verden, sådan som det skete med GDPR (persondatalovgivningen, red.), der nu er blevet en førende standard. Mere og mere regulering påvirker cloudområdet,« konstaterer hun.

I forsommeren 2022 spadserede tre mænd i blå jakkesæt og hvide skjorter ned ad Møntergade i indre København.

Foran dem gik en fotograf fra erhvervsavisen Børsen og knipsede løs.

De tre mænd – Carsten Grøhn, Per Skaarup Frederiksen og Anders Stensbøl – var netop blevet udvalgt som frontfigurer i den helt nye kapitalfond Core Sustainability Capital (CSC), som pensionskassen Velliv havde valgt at støtte med fem milliarder kroner.

Og deres ambitioner var tårnhøje.

De mange penge skulle bruges på investeringer, der ville give et højt afkast og bidrage til samfundet.

»Vi kan godt gøre verden til et bedre sted,« fortalte Anders Stensbøl i et interview med Børsen, da fotoseancen var overstået.

Han var på det tidspunkt både investeringsdirektør i Velliv og bestyrelsesformand i CSC. Men det er han ikke længere.

For i november 2024 blev Anders Stensbøl fyret med øjeblikkelig virkning.

Per Skaarup Frederiksen og Carsten Grøhn – der havde titel af direktører – er også fortid i kapitalfonden.

Det storstilede projekt med CSC er således totalt kuldsejlet, og det foreløbige tab løber op i mere end 200 millioner kroner. 

Samtidig har der undervejs været stor utilfredshed med ledelsen.

Det kan Berlingske fortælle på baggrund af samtaler med en række nuværende og tidligere ansatte i kapitalfonden.

»Der er begået så mange fejl, at man slet ikke drømmer om det. Og Velliv har reageret alt for sent på problemerne,« fortæller en ansat, som ikke har ønsket at stå frem med navn.

Hos Velliv – der er blandt landets største pensionskasser – anerkender vicefinansdirektør Jacob Vammen i et skriftligt svar til Berlingske, at der har været store problemer i kapitalfonden.

»I dag ved vi, at forholdene i CSC var utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med vores værdier. Det beklager vi over for medarbejderne, ligesom vi beklager, at vi ikke på et tidligere tidspunkt kendte omfanget af udfordringerne,« skriver han.

Hverken Carsten Grøhn eller Per Skaarup Frederiksen har ønsket at svare på Berlingskes spørgsmål om CSC.

Anders Stensbøl har ikke svaret på henvendelser om sagen.

»En trist historie«

Der var fuld fart på planerne for CSC, da kapitalfonden blev etableret i juni 2022.

Konceptet var, at der skulle laves en række investeringer med en størrelse på 2-300 millioner kroner, og samtlige fem milliarder kroner fra Velliv skulle sættes i spil inden for tre år.

I interviewet med Børsen lød det, at CSC skulle investere i aktiviteter med fokus på grøn energi – men ikke som »alle andre«.

»Vi skal ikke lave nye vindmøller eller en solcellepark, for det kunne Velliv i forvejen bare købe i markedet, og vi er ikke konkurrencedygtige på at bygge vindmøller. Vi går skridtet videre og finder det område, hvor vi gør en forskel,« fortalte Carsten Grøhn, der har en fortid som chef for alternative investeringer i pensionskassen Pensam.

I efteråret 2022 lavede CSC sin første investering, da kapitalfonden for over 600 millioner kroner købte 33 procent af selskabet Scanmetals fra Slagelse, som beskæftiger sig med genvinding af metaller fra aske.

Scanmetals stifter og direktør, Ejvind Pedersen, erklærede sig dengang »stolt« over at få CSC som medejer.

Men i dag – lidt mere end to år senere – ser han helt anderledes på forløbet.

»Jeg synes, det her har udviklet sig til en trist historie,« fortæller han.

Timingen af CSCs investering har da også vist sig at være skæv, for hurtigt begyndte de økonomiske resultater i Scanmetals at svigte.

Den negative udvikling har fået CSC til at nedskrive værdien af sin aktiepost med hele 205 millioner kroner.

Ejvind Pedersen kalder dog den store nedskrivning for »fis i en hornlygte«.

Han oplever på sin side, at der har været en udtalt mangel på kommunikation fra CSC og Vellivs side, og han er utilfreds med, hvordan kapitalfondens ejerskab af hans virksomhed er blevet håndteret.

»Her i firmaet er vi alle medlemmer af Velliv, og det har vi altid været. Men jeg synes simpelthen ikke, at de har forvaltet vores pensionspenge på en forsvarlig måde. De har opført sig meget, meget arrogant over for os, og det er jeg personligt meget utilfreds med,« siger han.

Hos Velliv kan vicefinansdirektør Jacob Vammen dog ikke genkende kritikken.

»Vi er fuldstændig uforstående. Der er og har været tæt dialog mellem CSC og Scanmetals gennem porteføljeforvalteren i CSC og medarbejdere og ledelse i Scanmetals,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Har tabt 200 millioner

Det er imidlertid ikke kun investeringen i Scanmetals fra Slagelse, som har skabt problemer for CSC.

I januar 2024 kunne kapitalfonden meddele, at den havde investeret i det store infrastrukturprojekt Norne Carbon Storage Hub med fokus på lagring af CO₂ i undergrunden.

»Vi er stolte af at investere i Norne. Norne spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling og er essentiel for de danske og europæiske afkarboniseringsmål,« udtalte CSCs daværende direktør Per Skaarup Frederiksen i den forbindelse.

Men selvom kapitalfonden havde givet et tilsagn om at investere 750 millioner kroner i projektet, sluttede eventyret, inden det for alvor var begyndt.

I sommeren 2024 uddelte Energistyrelsen tilladelser til at efterforske CO₂-lagring i den danske undergrund, og her var Norne således ikke blandt vinderne.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev afslaget modtaget med lettelse hos mange af de ansatte i CSC, for internt havde der været stor modstand mod projektet.

Flere kilder vurderer således, at direktørerne Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen med investeringen i Norne-projektet havde bevæget sig ind på et felt, som de hverken havde erfaringer med eller forstod sig på.

I dag har CSC da også helt trukket sig fra projektet, ligesom al omtale af investeringen er fjernet fra kapitalfondens hjemmeside.

»Man skulle aldrig have rørt det projekt med en ildtang,« siger en ansat.

Berlingske har stillet Velliv en række konkrete spørgsmål om involveringen i Norne-projektet, som ikke er blevet besvaret.

Pensionskassen skriver dog i en e-mail, at CSC siden opstarten i 2022 har foretaget fire investeringer for samlet to milliarder kroner.

Velliv vurderer, at investeringerne hidtil har givet et tab på 200 millioner kroner, der altovervejende relaterer sig til nedskrivningen af aktieposten i Scanmetals.

»Dette har ikke ændret på, at vi forventer, at investeringerne langsigtet vil bidrage positivt til kundernes afkast,« skriver vicefinansdirektør Jacob Vammen i en e-mail til Berlingske.

Direktør røg ud

Sideløbende med de fejlslagne investeringer har der også været alvorlig knas på de indre linjer i CSC.

Ifølge en række kilder har der blandt andet været stor frustration over de to direktører Carsten Grøhn og Per Skaarup Frederiksen, og utilfredsheden er også kommet til Vellivs kendskab, lyder det.

Spændingerne kom til en foreløbig kulmination, da Carsten Grøhn i slutningen af august 2024 pludselig forlod CSC.

En nyhed, der også nåede frem til Scanmetals, hvor Grøhn var indsat i bestyrelsen.

»Carsten ringede og fortalte, at han var blevet hældt ud. Men han kunne ikke sige hvorfor, da han havde fået mundkurv på. Og siden har vi ikke hørt noget som helst fra CSC, selvom vi har forsøgt at komme i kontakt med dem,« siger direktør Ejvind Pedersen.

Så I er ikke blevet orienteret om, hvad der er sket hos CSC?

»Overhovedet ikke.«

Hos Velliv medgiver vicefinansdirektør Jacob Vammen, at pensionskassen ikke har oplyst Scanmetals om årsagen til Carsten Grøhns exit.

»Vi oplyser ikke om baggrunde for personalesager til eksterne parter, da vi ikke anser det som værende i overensstemmelse med vores værdier,« skriver han og understreger, at CSC løbende har haft to repræsentanter i bestyrelsen i Scanmetals.

Carsten Grøhn har ikke selv ønsket at svare på spørgsmål om sin exit fra CSC.

Whistleblower slog alarm

Dramaet på de interne linjer i kapitalfonden sluttede imidlertid ikke med Carsten Grøhns bratte afsked.

For ifølge Berlingskes oplysninger modtog ledelsen i Velliv efterfølgende en henvendelse fra en eller flere whistleblowere om forholdene i CSC.

Det konkrete indhold af henvendelsen er ukendt. Men ifølge flere kilder handlede den om kritisable forhold med relation til Carsten Grøhn, hans direktørkollega Per Skaarup Frederiksen og formand Anders Stensbøl.

Ikke længe efter – 21. november 2024 – blev Anders Stensbøl fyret som investeringsdirektør i Velliv og formand for CSC med øjeblikkelig virkning.

»Vi er ved at implementere en ny og tydelig strategi på investeringsområdet, der allerede i de seneste måneder har bevist sig med stærke afkast til kunderne. I forbindelse med strategiarbejdet er jeg kommet til den konklusion, at Velliv har behov for nye øjne og andre kompetencer på investeringsområdet,« lød den officielle begrundelse fra Velliv.

Hverken pensionskassen eller Anders Stensbøl ønsker i dag at svare på, om fyringen havde relation til forhold i CSC.

Men allerede dagen efter fratrådte Per Skaarup Frederiksen som direktør i kapitalfonden.

Bruddet blev ikke meldt ud til offentligheden, og da Berlingske for nylig ringede for at spørge ind til sagen, fortalte den detroniserede CSC-direktør, at han var på skiferie.

»Men send en mail, og så skal jeg nok svare på dine spørgsmål,« sagde Per Skaarup Frederiksen.

Han er dog aldrig vendt tilbage med et svar.

Alle ansatte fyres

Nedsmeltningen i CSC nåede sit klimaks dagen inden nytårsaften, da Velliv i en pressemeddelelse oplyste, at forvaltningen af de fire investeringer i kapitalfonden nu var »overdraget« til kapitalfonden Polaris.

»Vi er overbeviste om, at Polaris er de rette til at føre de gode tanker bag Core Sustainability Capital videre, og vi glæder os over at have valgt en partner med store ambitioner og kompetencer inden for bæredygtighed,« lød det i en udtalelse fra Thor Schultz Christensen, som er viceinvesteringsdirektør i Velliv.

Berlingske har i den forbindelse spurgt Velliv, hvad skiftet får af betydning for de tilbageværende 12 ansatte i CSC.

»Når vi vælger at lukke et datterselskab, kun to år efter at den tidligere ledelse i Velliv med ansvar for investeringsområdet etablerede det, så hænger det også sammen med, at adfærden i selskabet ikke har levet op til vores værdier, og det vi ønsker at stå for,« skriver vicefinansdirektør Jacob Vammen i et svar til Berlingske og fortsætter:

»Desværre har vi som følge af de nødvendige ændringer i den fremtidige forvaltning måttet afskedige medarbejderne i CSC. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en situation, som vi er kede af.«

En gigantisk plan skal sikre markant lavere energipriser i de kommende mange år, så forbrugere og virksomheder i de 27 EU-lande sparer et trecifret milliardbeløb hvert år, samtidig med at tempoet mod en fremtid med mere grøn energi skrues op.

Det fremgår af EU-Kommissionens store oplæg, »Action Plan for Affordable Energy«, som Danmarks EU-kommissær for energi og boliger siden 1. december 2024, Dan Jørgensen, sammen med sine kollegaer fremlagde onsdag middag i Bruxelles.

Alt afhænger dog af, at medlemslandene er villige til at ændre skattepolitik og sænke afgifter og skat på el, for det kan EU-Kommissionen ikke påtvinge landene, men alene opfordre til.

»Det holder åbenlyst ikke«

»Dagens udfordringer kræver faste og ambitiøse handlinger for både at nedbringe energipriserne og sikre vores sikkerhed. Svaret på disse udfordringer ligger i en renere, billigere, mere effektiv og sammenbundet energiunion. Det er derfor, vi ikke vil skrue ned for den grønne omstilling. Vi vil gå fremad, med beslutsomhed og hast,« siger Dan Jørgensen om planen.

Baggrunden er nemlig rigtigt dyster.

»De høje energipriser skader vores evne til at konkurrere. Sidste år kunne 47 millioner europæere ikke på tilstrækkelig vis varme deres hjem op. Det går ikke. Vi skal sænke priserne betydeligt. Det handler også om sikkerhed. Vi køber stadig i Europa russisk gas og hjælper dermed indirekte Putin med at finansiere sin krig. Siden krigens begyndelse har vi købt russisk gas for, hvad der svarer til prisen for 2.400 F-35 kampfly. Det holder åbenlyst ikke. Vi er nødt til være uafhængige af fossile brændstoffer fra Ruisland,« fastslog Dan Jørgensen.

Med et grønnere, smartere og mere fleksibelt energisystem forventer Kommissionen, at der allerede i år kan spares 45 milliarder euro (335 milliarder kroner) – et beløb, som vil stige til 260 milliarder euro (næsten 1.940 milliarder kroner) i 2040 og da udgøre 1,2 procent af EUs samlede bruttonationalprodukt.

EU vil gennemgå og ændre på prisen for at få leveret strøm gennem elnettene samt på skatter og afgifter for at gøre elregningen billigere. Det skal de enkelte lande sørge for, samtidig med at virksomheder skal sikres mere stabile elpriser. 

De 27 EU-lande opfordres til at bruge økonomiske tiltag til at fremme elektricitet frem for fossile brændstoffer som olie og gas.

EUs målsætning er: 

• At 32 procent af det samlede energiforbrug i 2030 skal bygge på elektricitet, hvor det i dag er 21,3 procent.
• Forbrugerne skal kunne skifte til billigere og renere energikilder, så hver husstand kan spare op til 200 euro (1.500 kroner) om året. 
• Flere og længere kontrakter skal være med til at rejse penge til udbygning af den vedvarende energi. 
• Øget fleksibilitet og hurtigere tilladelser til at opføre anlæg for vedvarende energi og en større handel på tværs af grænserne, der skal bidrage til at få energipriserne bragt ned.
• En særlig gruppe skal overvåge gasmarkedet og sikre, at der er fair konkurrence, hvilket skal sikre mod de store udsving i priserne på fossile brændstoffer, som mange har oplevet gennem de seneste år.

EU-Kommissionen åbner også for en vis form for statshjælp til virksomheder til at holde energipriserne nede, samtidig med at Europas energinet skal forbedres.

Dan Jørgensens energiplan er en del af EUs større strategi for at forbedre Europas konkurrenceevne og sikre den grønne omstilling. 

Tiltagene kommer på ryggen af den italienske økonom Mario Draghis alarmerende rapport fra efteråret 2024 om, at EU halter gevaldigt efter både USA og Kina i den globale konkurrence.

Positiv modtagelse

Den store plan får en positiv modtagelse.

»Europæiske virksomheder betaler dobbelt så meget for strøm og over fire gange så meget for gas som konkurrerende virksomheder i USA. Europæisk erhvervsliv spiller med en klods om benet i den globale konkurrence. I Dansk Erhverv er vi derfor positive over de udmeldinger, der kommer fra Kommissionen i dag,« siger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.

Han finder det »virkeligt positivt«, at EU-midler nu prioriteres til udbygning af energiinfrastrukturen og mulighed for skattefradrag til at fremme grønne investeringer.

Ulrich Bang glæder sig samtidig over EUs »klare ambitioner om at gøre Europa uafhængig af importen af kritiske råstoffer og ressourcer«.

Også Dansk Industris branchedirektør Troels Ranis fra DI Energi er »rigtigt glad« for, at EU fokuserer på elektrificering og energieffektivitet, gør sig uafhængig af russisk gas og sikrer den grønne omstilling.

Tidligere i denne uge sendte Centre for Research on Energy and Clean Air en rapport ud, der viste, at EU bruger flere penge på russisk fossilt brændstof end på økonomisk støtte til Ukraine.

EU har igennem det seneste år købt russisk olie og gas for 21,9 milliarder euro (163,36 milliarder kroner). Det er en sjettedel mere end de 18,7 milliarder euro (139,49 milliarder kroner), som Ukraine modtog, viser tal fra Kiel Institute for the World Economy (IfW Kiel).

Tesla fortsætter for fuld fart i bakgear.

Aktiekursen i den amerikanske elbilproducent, som i 2024 mistede titlen som verdens største til sin kinesiske konkurrent BYD, faldt tirsdag aften med hele ni procent efter et stærkt faldende salg i Europa.

Dermed er Tesla, der har den kontroversielle mangemilliardær Elon Musk som storejer og topchef, nu mindre end en billion dollar værd, sådan som det også var, før Donald Trump i november 2024 blev valgt som USAs præsident igen.

Salget af Tesla-biler faldt i januar med mere end 50 procent i EU-landene, selvom elbilsalget faktisk voksede med hele 34 procent sammenlignet med januar 2024.

Også i Danmark blev Teslas januarsalg halveret. Her blev der solgt 447 Tesla-biler mod 763 i januar 2024. Tesla var dermed kun det 11.-mest solgte bilmærke herhjemme, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

I EU er Danmark det 13.-største bilmarked, men ligger sjettestørst, når det gælder elbiler.

Venter på ny model

Med den dykkende aktiekurs lå Teslas værdi nu nede på 981 milliarder dollar. Det er dog fortsat mere end dobbelt så meget som General Motors, Ford, Volkswagen, Toyota, Hyundai og BMW tilsammen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selvom Tesla-aktien er steget med 51 procent over de seneste 12 måneder, ligger den 24 procent under, hvad den gjorde ved nytår.

Forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM, der følger elbilmarkedet intenst, siger til TV 2, at den største årsag til det faldende Tesla-salg i Europa formentlig er, at mange venter på den nye udgave af Model Y. Den står til at komme til marts.

Men Tesla er også ramt af den markant voksende konkurrence fra andre elbilmærker og de stærkt faldende priser, fordi det i en længere periode har været svært at komme af med elbilerne. Det har udviklet sig til en priskrig, som især danskerne, der fortsat køber elbiler i stor stil, har nydt godt af.

I 2024 var 51,51 procent af samtlige nye, indregistrerede biler i Danmark elbiler. I januar 2025 var 64,25 procent af alle nysolgte biler herhjemme elbiler.

»En meningsmåling om Elon Musk«

Men Elon Musk selv, som bygger den altovervejende del af sin personlige formue som verdens rigeste mand på aktier og optioner i Tesla, er en del af årsagen til Teslas tilbagegang.

»Flere og flere ringer ind til vores købsrådgivning, fordi de gerne vil have en elbil, men de vil ikke have en Tesla på grund af Elon Musk,« siger Ilyas Dogru til TV 2.

Aktienedturen rammer også Elon Musk personligt. Hans formue er nu nede på 358 milliarder dollar – 74,5 milliarder dollar mindre end for et år siden. Han er dog fortsat markant rigere end verdens nummer to, Amazon-stifter Jeff Bezos, hvis formue ligger på 233 milliarder dollar ifølge nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet ser Teslas styrtdyk som »en meningsmåling om Elon Musk«, fordi investorerne er begyndt at holde øje med den politiske Tesla-forbruger.

»Tesla-aktien har for vane at bevæge sig mere dramatisk, end indtjeningsudviklingen berettiger. Det skyldes Elon Musk. Den udvikling så vi efter valget, og vi ser den igen. førstekvartalssalgstal kan ikke undgå at blive diskuteret som kursårsag sammen med Teslas kommende modelskifte. Reelt er effekten kortsigtet nok snarere en meningsmåling for eller imod Elon Musk,« siger Per Hansen.

Apple skal ikke slække på sine mål om mangfoldighed og ligestilling. Punktum.

Den utvetydige besked har den amerikanske iPhone-gigants aktionærer sendt USAs politiske ledelse efter den årlige generalforsamling, hvor aktionærerne bakkede Apple-ledelsen op.

Det betyder, at Apple fortsat har helt officielle mål om diversitet, ligestilling og inklusion som en del af sin forretningspolitik, og dermed er konservative kræfter, der ønskede det afskaffet, sat til vægs.

Opbakningen var markant: 210,45 millioner stemmer var for, 8,84 millioner imod.

Dermed følger Apple ikke i kølvandet på andre store, amerikanske selskaber som Meta, Google og Amazon, der har droppet deres mangfoldighedsmål, efter at Donald Trump genindtog præsidentembedet i USA.

Apples topchef, Tim Cook, sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters på generalforsamlingen, at selskabets »styrke altid er kommet af at ansætte de allerbedste folk og så sikre en samarbejdskultur, hvor folk med forskellige baggrunde og perspektiver kan mødes for at innovere«.

»Eftersom det juridiske landskab om disse spørgsmål udvikler sig, er vi nødt til at foretage nogle ændringer for at overholde dem, men vores nordstjerne med værdighed og respekt for alle og vores arbejde hen imod dette vil aldrig vakle,« fastslog den 64-årige topchef, som har stået i spidsen for Apple siden 2011.

Apple lægger 500 milliarder dollar i USA

Donald Trump har i et af sine mange præsidentielle dekreter gjort op med mangfoldighedslovgivningen. Han ønsker, at virksomheder og myndigheder udrydder særkrav om diversitet, ligestilling og inklusion og har sat sine myndigheder i gang med at udpege virksomheder og organisationer, der skal undersøges for, hvad der betegnes som »ulovlig« praksis på området.

Trumps kritik er blomstret op, siden USAs højesteret i 2023 traf en afgørelse, der annullerede positiv særbehandling i forbindelse med optagelsen på landets universiteter.

Apple offentliggjorde 24. februar investeringer på 500 milliarder dollar over de næste fire år i USA med henblik på at skabe 20.000 nye job. Det skete ifølge amerikanske medier, efter at Tim Cook havde mødtes med Donald Trump, som siden roste Apple for initiativet.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har de amerikanske teknologigiganter tilsammen meldt ud, at de vil skyde mere end en billiard dollar i investeringer i USA, som Donald Trump har taget æren for.

Ud over Apple er det ChatGPT-ejer OpenAI, SoftBank, Oracle, Meta, Microsoft, Damac, Amazon og Anduril.

Danmark fastholder sin føring i Europa som det land, hvor flest virksomheder benytter kunstig intelligens.

Det viser den årlige kortlægning af Danmarks digitale udvikling, som Digitaliseringsministeriet står bag.

»Redegørelsen viser, at Danmark fortsat er langt fremme i den digitale udvikling sammenlignet med andre EU-lande. Selvom vi er langt fremme på en række områder, er der dog stadig områder, hvor Danmark kan blive bedre. Det gælder også inden for områder, hvor Danmark ligger i front,« fastslås det i den 52 sider store rapport, som offentliggøres onsdag.

Den viser, at 28 procent af danske virksomheder med mindst ti ansatte benyttede kunstig intelligens i 2024 – frem for alt til skrevne tekster eller analyse af tekster. For hele Europa er det 14 procent.

De største virksomheder med flere end 250 ansatte er hurtigst til at tage teknologien i brug.

»Vi kan være enormt stolte af, at vi ligger som nummer et i Europa, og at der på bare et år er sket næsten en fordobling i antallet af virksomheder, som benytter kunstig intelligens. Vi har brug for at styrke vores konkurrenceevne. Digitalisering er en oplagt vej mod det, og kunstig intelligens har utvivlsomt et enormt potentiale, hvis vi bruger det klogt og ansvarligt,« siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

Den høje grad af digitalisering, som præger Danmark, har både positive og negative sider.

Danskerne er nogle af de mest begejstrede for digitalisering i EU og mener, at den gør hverdagen lettere. Det forudsætter dog gode digitale færdigheder (som nu 70 procent af de 16-74-årige har på basalt plan, hvilket rækker til en europæisk fjerdeplads), en sikker infrastruktur og en høj tillid til de digitale tjenester, og den havde otte ud af ti danskere, når det gælder de offentlige digitale tjenester.

94 procent af alle danske børn og unge kommer på sociale medier, før de er fyldt 13 år. 48 procent er det sågar, før de er fyldt ti år, og samtidig bruger de meget tid foran en skærm – 31 procent af pigerne i 9. klasse brugte mindst fire timer dagligt på sociale medier, mens 24 procent af drengene brugte mindst fire timer på spil.

Den hurtige udbygning af mobile og faste net i Danmark har sikret, at 99 procent af alle boliger og virksomheder har adgang til internetforbindelser på mindst 100 megabit i sekundet ind på adressen (download) og 30 megabit ud fra adressen (upload). 97 procent af dem kan købe en forbindelse på mindst en gigabit i sekundet som download, frem for alt via fibernettene.

Det kan også blive bedre

Men med digitaliseringen følger større risici for at blive ramt af digital svindel. Her rammes flere af svindelforsøg gennem sms-beskeder, e-mail og telefonopkald, viser redegørelsen.

Samtidig halter de små og mellemstore virksomheder, som det danske erhvervslandskab er rigest på, stadig bagefter de store, når det gælder brug af digitale værktøjer. Dermed risikerer de at blive udkonkurreret af andre virksomheder, som hurtigt kaster sig over digitale løsninger.

Desuden er problemet med mangel på it-specialister stadig ikke løst.

Selvom der fortsat bliver ansat flere, må mange stadig opgive at skaffe den it-kompetente arbejdskraft, som de leder efter. I marts 2024 var 22 procent af alle forsøg på at rekruttere specialister som it-ingeniører, programmører og systemudviklere forgæves.

Digitaliseringsministeren er klar over dilemmaerne.

»Mens vi på den ene side virkelig skal ud over rampen og udnytte potentialerne ved kunstig intelligens, skal vi på den anden side værne om vores børn og unge og vores demokratiske værdier og gøre livet surt for dem, der hæmningsløst udnytter andre digitalt. Tillid, ansvarlighed og sikkerhed er forudsætninger for en digital udvikling, der kommer os til gavn,« siger Caroline Stage.

Redegørelsen er et sammendrag af tilgængeligt materiale. På nogle områder stammer de nyeste tal fra 2022 og er derfor ikke nødvendigvis dækkende for situationen i dag.

Det er måske det vigtigste og mest omdiskuterede emne i verden lige nu. Valget af Donald Trump som amerikansk præsident har skabt splittelse, bekymring og forargelse. Også blandt verdens virksomheder.

Derfor havde Dansk Industri mandag morgen inviteret til konference om, hvordan Donald Trumps mange trusler kan påvirke danske virksomheder.

Nu skulle det for alvor diskuteres, hvad Trump ville betyde for dansk erhvervsliv. Men virksomhederne selv var mildest talt afholdende i samtalen om, hvad de tænkte om situationen.

De omkring 60 spidser fra dansk erhvervsliv virkede ellers fattede på overfladen, når man skuede hen over de mange variationer af blå skjorter og spidse, spidsere og spidseste sko.

Repræsentanter fra blandt andet Mærsk, Lundbeck, Ambu, SAS, Niras og Ørsted havde fundet tre timer i kalenderen til at få et overblik over, hvad den nye præsident for USA kan komme til at betyde for dansk erhvervsliv.

Men man kunne hurtigt blive i tvivl om, hvorvidt attituden reelt skyldes koldt vand i blodet og et køligt overblik eller god træning i at ligne nogle, der har styr på det hele.

Den populære USA-analytiker og rådgiver for den store danske våbenproducent Terma, Mads Dalgaard gav også en stemningsrapport live fra USA. Han indledte med, at det er noget af en udfordring at finde ud af, hvad der er op og ned i Washington lige nu.

»Nøgleordet er forvirring,« sagde han.

Det samme virkede Dansk Industris medlemmer, forvirrede.

I hvert fald var det noget nær umuligt at finde ud af, hvordan stemningen er ude på ledelsesgangene i de store, danske virksomheder.

Forvirring og forsigtighed

Forskellige variationer af »hold hovedet koldt« og »vær varsom, men ikke skræmt«.

Det var budskaberne, der gik igen flest gange fra oplægsholderne. Det blev hurtigt italesat, hvad de skulle være varsomme over for. Nemlig de trusler, som Donald Trump hyppigt og flittigt har kastet om sig med, siden hans indtræden som præsident i januar.

Straftold – af forskellig størrelse og omfang, tilbagerulning af grønne energiambitioner og skatteindgreb over for udenlandske virksomheder blev nævnt som konkrete eksempler.

16 procent af alle danske virksomheders investeringer ligger således i USA ifølge Dansk Industri, og landet er samtidig Danmarks største eksportmarked med en handel på 290 milliarder kroner i 2023.

Men i samme åndedrag blev det også understreget, at mange af truslerne »jo ikke er blevet til så meget endnu«.

Spark, hvor det gør ondt

Men efter udlægningen af, hvad vi ved om Donald Trumps nye USA og vittigheder om, hvorvidt USA er 50 eller potentielt 51 separate markeder – med henvisning til USAs tilnærmelser om at gøre Canada til USAs 51. stat – gik der et slags strategimøde i gang.

»Hvis der er noget, vi ved om Trump, så er det, at han ikke respekterer svaghed,« lød det fra Dansk Industris senior chefkonsulent, Peter Bay Kirkegaard, fra scenen.

Fra deltagerpladserne blandede én sig og præsenterede sit bud på et passende modsvar mod en eventuel amerikansk straftold.

»Forhåbentlig sidder vi ikke nu og siger, at vi så skal have told på Harley Davidson og Bourbon Whiskey, men at vi går efter servicebranchen. For det er jo der, det virkelig batter noget,« lød det fra salen.

»Det, der selvfølgelig bliver problemet er, at hvis vi begynder at slå ned på de der servicevirksomheder, så bliver de jo, for at sige det pænt, pissesure,« svarede Peter Bay Kirkegaard tilbage.

»Det er jo det, der er meningen,« blev der svaret fra rækkerne.

Det fik Peter Bay Kirkegaard lidt mere i gang.

»Jaja, det er jo det. Vi skal jo også sparke dem der, hvor det gør ondt,« lød det i forbindelse med en forklaring af, at EU lige nu planlægger, hvordan en potentiel gengældelse over for straftold fra USA kan se ud.

Mindre virksomhed, mindre frygt, eller?

Mens repræsentanterne fra de store selskaber var tavse, var der ikke lige så meget forsigtighed at spore blandt nogle af de mindre og sjældnere medieomtalte virksomheder, der deltog i arrangementet.

Nogle af disse havde intet imod at fortælle, at de var der, fordi de – ligesom det meste af verden – er opmærksomme på Donald Trumps mange og bombastiske udmeldinger.

Mie Petersen, der er vicedirektør i biotekvirksomheden SSI Diagnostica fortalte glædeligt om, at de deltog i arrangementet, fordi de ønskede at holde fingeren på pulsen, i forhold til hvad der rører sig i verden.

»Jeg synes, det er for tidligt at sige, om man er bekymret for Trump. Det ligger stadigvæk på et meget højt makroniveau og politisk niveau, hvordan det skal håndteres,« lød det.

Nogenlunde samme melding lød fra Mads Elleberg Petersen, der er partner og administrerende direktør i brand- og designvirksomheden E-types.

Han kaldte sig selv »opmærksom mere end bekymret« for Trump.

»Ud over Danmark, så er USA et interessant marked for os, hvor vi har opgaver i gang. Så vi er selvfølgelig interesserede i at se, hvad der rører sig, som vi skal være opmærksomme på i det amerikanske marked.«

Så simpelt kunne det siges.

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet tirsdag eftermiddag og tid til en Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens Tesla-salget daler, bød dagen også på historier om kritik af Nordnet, en milliardhandel og et nyt kapitel i føljetonen om kriseramte Northvolt.

Og så kan Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen lærer dig at tale et sprog, du ikke vidste fandtes.

God læselyst!

1# – Ledelsen skålede i champagne, da gigant i knæ søgte om konkursbeskyttelse

Vi begynder hos den kriseramte batterivirksomhed Northvolt, der i november sidste år søgte om konkursbeskyttelse i USA – en såkaldt chapter 11-proces, der skulle sikre virksomhedens overlevelse.

For på trods af at have rejst et trecifret milliardbeløb og at have været anset som et europæisk håb i kampen mod kinesisk dominans på markedet for batterier til elbiler, er virksomheden havnet i en tilsyneladende afgrundsdyb krise.

Medarbejdere er blevet fyret, fabrikker solgt fra, og selskabet står nu tilbage med en milliardgæld og er på jagt efter flere penge.

Nu skal en konkursdomstol i Texas skal tage stilling til Northvolts fremtid, og det ser ledelsen øjensynligt positivt på. For da ansøgningen blev indgivet, skålede ledelsen i champagne for at fejre de »små sejre«.

Det skriver det svenske medie Affärsvärlden, der har set en dokumentar fra et andet svensk medie, SVT, som udkommer onsdag. En dokumentar, hvor flere ansatte beskriver virksomhedens problemer og deler billedmateriale fra fabrikken, lyder det.

En ledende medarbejder har efterfølgende bekræftet hændelsen og skriver i et mailsvar til SVT:

»Jeg kan forsikre dig om, at der ikke var nogen stor fest.«

Også danske penge er på spil i Northvolt efter danskernes fælles pensionskasse ATP har skudt i alt 2,3 milliarder ind i selskabet.

Berlingske har ad flere omgange – senest i slutningen af januar, hvor Northvolt bad sine aktionærer om flere penge – spurgt ATP, hvorvidt pensionskassen vil deltage i en kapitalrejsning til Northvolt.

ATP har endnu ikke ønsket at kommentere sagen, men erkendte i december, at de 2,3 milliarder stort set er tabt.

2# – Efter kæmpe sikkerhedsbrist – Nordnet binder kunder

Tidligere i februar lukkede Nordnet ned for investeringsplatformen, da flere kunder kunne konstatere et massivt sikkerhedshul.

I 20 minutter kunne en række kunder se hinandens konti og havde i den periode mulighed for at købe og sælge aktier, der ikke var deres egne, hvilket skyldtes en fejl i Nordnets software.

Nu møder det kritik, at Nordnet – modsætning til flere konkurrenter – ikke tillader sine kunder at flytte deres aktiesparekonto til en anden bank.

Kunderne er i stedet nødt til at realisere deres værdipapirer og derefter flytte pengene, hvis de ønsker at skrifte til en anden investeringsplatform. Og det møder kritik fra Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, der mener, at der bør være enkelt at flytte bank. Det skriver Watchmedier

»Der er givetvis nogle kunder, som er blevet utrygge af det, der skete hos Nordnet. Det er meget uheldigt, at de er tvunget til at realisere deres aktiesparekonto, hvis de ønsker at flytte den. Det giver både udgifter til at handle aktierne, og samtidig risikerer de at skulle købe aktierne til højere priser,« siger han til mediet.

Hos Nordnet henviser pressechef Jonas Melander til, at kunderne accepterer bindingen, når de opretter en konto, samt at Nordnet afventer en »brancheløsning«, der skal afhjælpe problemet på tværs af banker.

3# – Teslas salg styrtdykker

Elon Musks elbilfirma Tesla sælger færre biler i Europa. I årets første måned dykkede salget med 45 procent, mens konkurrenternes salg steg. Det viser tal fra den europæiske bilindustris interesseorganisation European Automobile Manufacturers Association, skriver Børsen.

Det dårligere salg kommer på et tidspunkt, hvor Tesla-topchef og mangemilliardær Elon Musks kører tæt parløb med USAs præsident, Donald Trump, og har udtrykt støtte til det yderste højre i Tyskland.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, har det affødt en tendens, hvor flere Tesla-ejere har markeret sig ved, af politiske grunde, at skille sig af med deres bil. Blandt andet den amerikanske sangerinde Sheryl Crow.

Ifølge markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, er det svært at påvise en sammenhæng mellem det dalende salg og Musks støtte til Trump. Han påpeger dog, at flere private har sat deres Tesla til salg på Bilbasens platform.

»Efter de seneste tre-fire uger er der lige nu omkring 70 brugte Teslaer til salg,« siger han til Børsen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Lær at tale et nyt sprog på fire minutter – du vidste ikke engang, at det fandtes

Du er helt til grin på LinkedIn, hvis du ikke kan mindst halvdelen af forkortelserne i debatten om bæredygtighedsrapporteringen. Her er et fireminutters kursus i sproget bæredygtighedsk.

Læs artiklen her.

B: Kæmpe milliardhandel: Telia sælger tv-kanaler

Den svenske telegigant fortsætter udsalget efter tidligere at have solgt sine forretninger i Danmark og Letland.

Læs artiklen her.

C: EU klargør udvidet gengældelsesliste over for Trump

De 27 EU-lande er klar til at slå hurtigt til, hvis Donald Trumps trusler om straftold på europæiske varer bliver til virkelighed. Hans nye trusler har fået EU til at se på endnu flere amerikanske varer, som vil kunne blive pålagt told som modstraf.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med!

Verdens største leverandør af et af de helt afgørende materialer i batterier, mobiltelefoner og elektronik standser nu eksporten for at presse prisen op.

DR Congo, som står for omkring 60 procent af verdens leverancer af kobolt, har de næste fire måneder standset al eksport af nøgleingrediensen til blandt andet elbilbatterier. Det sker officielt for at håndtere »overfloden af forsyninger på det internationale marked«.

Der er ifølge den britiske finansavis Financial Times tale om det hidtil mest dramatiske indgreb på markedet. Eksperter vurderer, at eksportstoppet vil betyde, at de store lagre af kobolt, som er bygget op i Kina, vil begynde at blive tømt.

Prisen på kobolt er faldet til ni en halv dollar pr. pund, svarende til 67,8 kroner. På blot den seneste måned er kobolt blevet 11,32 procent billigere, og i forhold til for et år siden ligger prisen nu 24,52 procent lavere.

Forbindes ofte med børnearbejde

Kobolt er et biprodukt af kobber, og eftersom kobberproduktionen er steget i DR Congo, er koboltproduktionen tilsvarende gået op, hvilket har presset priserne på verdensmarkedet ned.

Beslutningen om at standse for eksporten blev godkendt på et regeringsmøde 21. februar, men ifølge flere kobolthandlere bliver det ikke håndhævet ved grænserne, selvom det officielt trådte i kraft 22. februar.

De største producenter af kobolt i landet er det kinesiske selskab CMOC samt det britiske Glencore. CMOC, som er verdens største koboltudvinder, mere end fordoblede sin produktion sidste år til 114.000 ton mod omkring 56.000 ton i 2023.

Kobolt er et metal, som ofte forbindes med børnearbejde, når det udvindes fra mineområderne i Afrika.

DR Congo er desuden verdens næststørste producent af kobber.